Coaching og sparring

Coaching – et nyt Buzz Word?

Coaching er det nye Buzz Word alle taler om, men

  • Hvad kan jeg bruge det til?
  • Hvad er det helt præcist?
  • Hvordan og hvorfor virker det?

 Hvad kan coaching bruges til?

Coaching kan bruges i situationer hvor du ønsker, at du selv eller dine medarbejdere skal:

  • blive bedre til at sælge
  • få klarhed over personlige værdier
  • få hjælp til prioriteringer
  • få struktur og støtte til at opnå bedre og hurtigere resultater
  • blive bedre til at håndtere stress
  • skabe balance imellem job, privatliv og fritid
  • udvikle sin karriere
  • sætte klare og attraktive mål

Formålet med coaching er at skabe ansvar og commitment over for de mål og resultater, som den enkelte opstiller.

Hvad er coaching?

Coaching er en dialogform, hvor det handler om at hjælpe andre til at finde og nå deres mål. Coaching er en forandringsproces som handler om udvikling og succes. Da det er en ”en–til-en” proces, hjælper coaching den enkelte til at opnå klarhed, fjerne begrænsninger og finde den reelle motivation. Det gøres med fokus på de ressourcer, kompetencer og potentialer den enkelte person har, samt ved at klarlægge hvad der forhindrer personen i at opfylde sine mål.

Hvordan og hvorfor virker coaching?

Coaching er ikke terapi og skal ikke sammenlignes med dette!

En coach fokuserer på handling, ikke forståelse. Coaching er et effektivt værktøj, der er rettet mod nutiden og fremtidige ønskelige mål. Coaching virker fordi det tager hensyn til følelser og personlige værdier.

Selve coaching delen foregår som en professionel dialog, hvor coachen med en avanceret spørgeteknik hjælper den coachede medarbejder til at se tingene i et klarere perspektiv samt finde ud af:

  • Hvad han vil - altså finde og klarlægge målet
  • Hvorfor han vil det ved at finde årsagen og motivationen
  • Hvad der forhindrer ham i at gøre det - for at kunne styre uden om forhindringerne
  • Hvordan han skaber en plan for at opnå det han ønsker - og dermed sikre, at der skabes reelle handlinger

Da coaching tager udgangspunkt i hvor den enkelte person er, så er coaching også utroligt effektivt som opfølgning på bl.a. kurser, uddannelser og efteruddannelser. Deltagerne har forskellige vilkår og betingelser, når de skal implementere det nye stof. Coachingen sikrer at det foregår på den bedst mulige og rigtige måde for den enkelte.

Med Coaching sikres at kurser og uddannelser bliver individuelle succeser og ikke blot en hensigt og en mappe på hylden.

Kontakt Gordios People hvis du vil høre mere om mulighederne eller få en gratis prøve på dette effektive værktøj.